Vilde Naan-Brød

Vilde Naan-Brød

Du skal bruge:

(til 4 personer)

500 G DYREKØD, FILET

OLIVENOLIE

1 TSK. STØDT SPIDSKOMMEN

1/4 TSK. CHILIFLAGER

1/2 TSK. STØDT KORIANDER

SALT OG PEBER

2 SQUASH

1 AUBERGINE

2-3 PEBERGRUFTER (GRØN/RØD)

4 NAANBRØD

100 G FETA, EVT. GEDEFETA

FRISK KORIANDER


Sådan gør du:

Puds kødet for hinder, og skær det i grove tern.

Læg kødet i en ren frysepose, og tilsæt 2 spsk. olivenolie, spidskommen, chiliflager,

koriander, salt og peber.

Læg posen i køleskabet i et par timer eller natten over.

Skyld squash og aubergine, halvér dem, og skær dem i grove skiver.

Pensel godt med olivenolie.

Steg et par skiver af gangen, tag dem af panden, og hold dem varme.

Rens peberfrugterne, og skær dem i grove strimler.

Rist dyrekødet i marinaden på panden i ca. 5 minutter, til kødet er stegt.

Tilsæt peberfrugter, stegte squash og aubergine, og vend det forsigtigt sammen.

Halvér naanbrødene, og lun dem i ovnen.

Server de lune naanbræd med dyretern og ristet grønt.

Drys med feta og frisk koriander.


Hey! Det er vildt.

Vores dygtige ”huskok”, Julie Hey, er jæger, madskribent og kogebogsforfatter.

Julie har gået på jagt, siden hun kunne gå og lavet mad omtrent lige så længe. Det er derfor helt naturligt for hende at udgive kogebogen

Hey! Det er vildt.

Denne fantastiske ret er fra Julie’s nye kogebog, som naturligvis er på hylderne i Hubertushuset.

KØB DEN HER

Knæk & Bræk og velbekomme

Fasan med orange

Fasan med orange